Røgepladsen i historisk perspektiv

Beretning af Viggo Jensen

Viggo Jensen (født 09-04-1899 død 07-06-1988) er født i As, han er søn af Jens Peter Jensen g. m. Ane Maria Karoline Kristensen.
Familien flyttede til Juelsminde da Viggo var 3 år.
Allerede som dreng var han interesseret i fiskeri, han og andre skoledrenge hjalp efter skoletid med at
tælle sild når fiskerne kom ind, det kunne de tjene 25 øre om dagen ved.
Efter endt skolegang i Juelsminde skole, kom Viggo en sommer ud at sejle som Jungmand på sejlbåden
“Peter Pan” tilhørende godsejer E. Schou, Palsgård. Den kunne gøre turen til England, men sejlede mest
herhjemme under ledelse af kaptajn Hans Stenkjær.
Efter ture med Peter Pan kom han med en ålekvase. Så kom krigen og man kunne ikke sejle med
petroleum, og sejljollerne måtte alene klare fiskeriet.
Viggo havde forskellige hyrer på sejljoller.
I tiden 1. nov. 1914 til 1. maj 1915 Letmatros på sejlfiskerfartøjet AS 1168 “Thule”
I tiden 1. nov. 1915 til 1. jan 1917 Matros på sejlfiskerfartøjet AS117 “Gøta”
I tiden 1. jan. 1917 til 1. jan 1919 drevet fiskeri i Kattegat med AS1404
Han var på fiskeri højskole i Strib 2 vintre. 18 marts 1919 aflagde han Sætteskipperprøve med samlet
karaktersum 59 ud af 63 mulige. ( senere var andre fiskere fra Juelsminde på samme skole f. eks. hans bror
Hans, Johannes Misser og Sigurd Hansen )
Efter fiskerihøjskole tog Viggo hyre på en svensk notbåd – det gav gode penge- det ½ gik til båden, den
anden ½ blev delt i 9 dele til de 9 personer der var med.
Fra 1920 var han soldat ved Kystart. Bat.3 Kamp.først som menig derefter som Konstabel
Senere har han beskæftiget sig med fiskeri.
Viggo blev i 1921 gift med Helene, de fik 8 børn og levede hele deres liv i Juelsminde, Først boede de i en
lille lejlighed øverst i Jernbanegade 9, i 1932 byggede de deres eget hus – Jernbanegade 3.

Viggo og hans broder Hans havde sammen i en årrække motorbåden “Christian”, fra 1929 var Viggo
bestyrer af “Fiskernes eksport forening ” i Juelsminde, (Dansk Handel og Industri – udgivet 1934). Efter
ca.25 års virke fratrådte han sin stilling. Han var også synsmand for fiskernes forsikring og sad i As-Klakring
sogneråd fra 1937 til 1946.
Efter tiden som fiskeeksportør, ville han starte sin egen lille fiskeforretning og ønskede at leje et areal ved
havnen til dette formål, det var ikke velset hos havnebestyrelsen, der ønskede at al salg af fisk skulle foregå
v1a Eksportforeningen der havde et fiskeudsalg på havnen. Viggo forhørte sig så ved Palsgård om han
kunne få et lejemål på den del af havnen, som de ejede. Det kunne han. Området blev brugt af Peder Olsen
(bundgarnsfisker)til opbevaring af pæl, så han måtte så i gang med at fjerne disse, så Viggo kunne etablere
sig, det gjorde ikke Viggo populær hos ham.
11954 fik Viggo etableret en fiskeforretning på den lejede grund, han fik bygget en ny fiskekutter hos
bådebygger Åge Andersen, hvis værksted lå på havnen i Juelsminde.
(Den gamle båd ”Christian “var gået til da Viggo en dag var alene ude at se til sine garn, pludselig
eksploderede en gasflaske ombord, Viggo blev slynget i vandet og måtte redde sig i land og gå hjem hele
vejen langs bugten fra Bøgehoved. Christian blev ikke til båd mere.)
Den nye båd blev døbte Helvig-,( Helene /Viggo) meningen var så at hans sønner Erik og Jørgen skulle fiske
med den. Den skulle levere fisk til hans forretning og sælge den øvrige fangst via eksport foreningen.
Den beslutning måtte ændres da eksportforeningens medlemmer ikke ønskede at modtage fisk fra Viggos
båd, da Viggo jo var konkurrent til foreningens fiskeforretning. Så “Helvig” måtte losse i andre havne, Vejle,
Horsens eller Bogense, men den skulle jo også levere fisk til Viggo i Juelsminde, det gav en del forskellige
problemer og Helvig blev ikke den gode oplevelse Viggo havde drømt om, så “Helvig” blev solgt. Drengene
fik andre hyrer.
Viggo forsatte med forretningen. Fiskede fra sin lille jolle “Karen” og solgte så de fangede fisk fra båden og
fiskehuset. Han fik god hjælp, dels af sin far Jens Jensen, der jo var en af de første fiskere i Juelsminde. Dels
dukkede hans børnebørn op; gik til hånde bragte fisk ud og lignende. Fiskerhuset og den lille stejleplads på
havnen har givet mange hyggelige timer for Viggo og de mange, både fastboende og feriegæster, der kom
og fik en fisk og en sludder der, gennem årene. Han var en lun og hyggelig fyr der var værd at besøge.

Efter pensionsalderen beholdt Viggo sin lille plads på havnen. Hans syn var ikke så godt mere, han forsatte
dog med at fiske lidt fra “Karen” sammen med sin broder Håns. Viggo satte et skilt med “Udsolgt” i vinduet
i butiksdøren. Der blev jo ikke fanget så mange fisk mere, og som Viggo sagde, ” De faste kunder kommer
til bagdøren og de andre kan det være det samme med. “
Det var igen ved at gå galt for Viggo. “Karen” sprang læk mens Hans og Viggo var ude at sætte garn, de
måtte forsøge at holde jollen flydende ved at øse vand med deres gummistøvfer. Til alt held blev de set og
reddet i havn. “Karen” blev repareret og livet gik videre.

Senere kom sønnen Jørgen til og gav en hånd med og efter Viggos død overtog Jørgen huset, “Karen” og
lejen af pladsen, og drev i mange år fritidsfiskeri derfra.
Pladsen forsatte med at være er hyggeligt sted hvor mange af havnens folk og andre mødes.
Havnen er løbende moderniseret, ombygget og udbygget til marina og “Karen” er væk, hyggen fra den tid
der var, bliver forsøgt viderebragt.
Turisterne kan forsat se fiskegarn og åleruser på stejlepladsen. (Et “Udsolgt” skilt ses forsat i vinduet) Der
er sat borde og bænke på pladsen, der er bygget en røgeovn, og etableret et Røgelav, hvis medlemmer
efter Jørgens død 2009 tager vare på stedet, sammen med Børge Knudsen som Jørgen overgav stedet til,
med de goder og forpligtigelser der medfølger.
Den lille plet er den sidste rest af den gamle fiskeri havn, hvor fiskermiljøet endnu findes.

Ruth Jensen (svigerdatter) juni 2013

Stejlepladsen/Røgepladsen

Som Ruth Jensen fortæller i sin beretning om Stejlepladsens opståen, kan man høre hvordan pladsen udviklede
sig fra en egentlig fiskeforretning og tørreplads til fiskegarn til et mere hyggebetonet frirum for de gamle fiskere.
I 2006 blev Røgeovnen bygget af de lokale der havde deres gang på Røgepladsen, og det var også her man
begyndte at tale om et egentlig Havnemuseum der kunne bevare historien om fiskerbyen Juelsminde.
Muligheden kom i 2013, hvor den gamle Smedje var blevet ledig og man omdannede lokalerne til Museum.
Sidenhen startede man de populære Røgefester op.

Der blev røget lidt makrel i den gamle røgeovn, og stille og roligt har disse Røgefester udviklet sig til en
fantastisk succes.

Der afholdes nu ca. 4 Røgefester hver sommer og der samles ca. 200 mennesker hver gang. Der røges fast 50
makrel, som deles ud i 100 portioner med makrel, rugbrød, røræg og purløg. Desuden sælges der sidenhen
ristede pølser, øl, vand og vin, og det lokale orkester Havnesjakket underholder med sang og musik, og en
enkelt historie ind imellem.

En tradition der samler især de lidt ældre borgere fra Juelsminde og omegn, men også mange af Havnens
gæstesejlere finder vej til Røgepladsen.

På moderne dansk hedder det vel en win-win situation. Der bliver hygget, den sidste rest af historien omkring
fiskeriet bevares, og overskuddet går til driften af Havnemuseet.

Trinbrættet

Det lille røde hus som Havnesjakket bruger til scene, er faktisk det eneste bevarede “venteskur” til Juelsminde
banen.

De stod langs Banen fra Horsens til Juelsminde. De var lukket på 3 sider og kunne benyttes som venteskur til
Jernbanen og blev kaldt Trinbræt.

Trinbrættet på Røgepladsen stod oprindeligt i krydset ved Brugsen, men da banen ophørte i 1957 blev huset
flyttet ned på Havnen og brugt af fiskerne.

På et tidspunkt skulle det fjernes, men Havnemuseet fik fat i huset og renoverede det, hvorefter det blev flyttet
til Røgepladsen. Nu gør det så gavn som scene til Havnesjakket og samtidig bevares en lille del af historien om
Jernbanen fra Horsens til Juelsminde. (1884-1957)

Carsten Clausen, formand Juelsminde Havnemuseum