Seneste nyt fra Facebook

Juelsminde Havnemuseum

1 month 1 week ago

Tak for i år Så er museumsåret 2024 ovre, og vi vil gerne sige tak for hjælpen til alle kustoderne

Nyhedsoverblik 2022
1499
post-template-default,single,single-post,postid-1499,single-format-standard,bridge-core-3.1.4,qi-blocks-1.3.3,qodef-gutenberg--no-touch,qodef-qi--no-touch,qi-addons-for-elementor-1.8.0,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,side_menu_slide_with_content,width_470,footer_responsive_adv,hide_top_bar_on_mobile_header,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-30.8.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-7.5,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-12

Nyhedsoverblik 2022

Nyhedsoverblik 2022

Her finder du museets nyhedsopslag fra 2022.


2022 

Rigtig glædelig jul og godt nytår! 🎄🥂🎆

Vi vil fra Havnemuseet gerne takke alle besøgende i 2022 samt de, der i årets løb har støttet op og været klar med hjælpende hænder, når vi har kaldt. 🥰⚓

I året der snart er forbi, kunne vi bl.a. indvie vores nye lokaler, som har udvidet udstillingen, givet os et nyt flot indgangsparti samt gjort det muligt at afholde foredrag, filmaftener osv. Vi har året igennem haft godt med besøgende og flot opbakning til vores arrangementer ikke mindst på Røgepladsen. 🐟🍻🎶

I 2023 kan Havnemuseet fejre 10-års jubilæum, det skal naturligvis markeres! 🎉
Det skal I nok høre nærmere om. Vi har udsendt en jule- og nytårshilsen med mere om planerne for det nye år. Denne kan læses her: Nyhedsbrev – december 2022 (jule- og nytårshilsen).

Tak for et rigtig godt år med god opbakning! Vi glæder os til at se jer i 2023! 😃

🎄🥨🎁🎅🥂🍾🎆


Foto af Susanne Jutzeler, suju-foto.


Indbydelse til Filmaften d. 9. november

Onsdag den 9. november kl. 19.00 – 21.00 holder vi filmaften på Havnemuseet. Temaet for aftenen er Tage Rasmussens arbejde på et dykker -og entreprenørskib, som Rederiet Peter Madsen ejede. Skibet blev solgt til Danida i 1994 og sendt til Nicaragua på et stort uddybningsarbejde efter en voldsom orkan havde ødelagt 70.000 m3 kystlinje. Tage Rasmussen blev spurgt, om han ville hjælpe med at introducere, hvordan de skulle bruge skibet, og havde derfor skrevet kontakt med Danida for 3 måneder. Det blev dog til yderligere 2 x 3 måneder og en stor oplevelse i rygsækken. Så der er nok at fortælle om, og Tage har lovet løbende at kommentere filmen med “øjenvidneskildringer fra det virkelige liv”. Halvvejs holder vi en kort pause, hvor der bliver mulighed for en lille forfriskning. Der er begrænset plads, så vi skal have tilmelding senest mandag den 7. november. Tilmelding skal ske til Tage Rasmussen mobil 20239401 eller e-mail: tageogina@gmail.com Læs mere her: Indbydelse til Filmaften d. 9. november 2022.


Tak for en herlig sommer på Røgepladsen!

Vi takker for den store opbakning til årets røgefester og ikke mindst Juelsminde Havnemuseum! 🐟🍻💃🎸🎶

Hver gang I køber en røget makrel, en øl eller en pølse går pengene til vores dejlige Havnemuseum. Jeres støtte har stor betydning for driften af museet og sikrer, at vi også fremover kan være en aktiv spiller i bybilledet samt tilbyde et spændende museum, der trækker gæster fra hele Danmark til byen.

På gensyn på Røgepladsen til næste år. 😃👍

⚓

Vi nærmer os også slutningen af sæsonen på museet. Husk vi har åbent denne weekend fra kl. 14 til 16.

Ligesom vi holder åbent i skolernes efterårsferie fra 15. – 23. oktober alle dage fra kl. 14 til 16. 🍂

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=3rn1CkskTXg[/embedyt]


Ekstra røgefest – 10. september! 🐟🍻❤️

📌 SE HER! Så er der gode nyheder! ⚓☀️

Vi har pga. den store interesse planlagt en ekstra røgefest d. 10. september kl. 13 – 17! 🤩👍

👋😃 Så kom frisk og oplev den fantastiske stemning på Røgepladsen, når Havnesjakket spiller op, og vi serverer lækre friskrøgede makreller direkte fra ovnen! 🐟🍻

Denne dag fejrer vi vores flittige frivillige kustoder, så kom og giv dem en tak med på vejen. Uden dem var der intet Havnemuseum. 😊

Læs mere her og gem datoen: https://fb.me/e/3Dek6WS89


Kom ombord på skoleskibet Albatros! ⛵⚓☀️🌊

Lørdag d. 30. juli fra kl. 13 til 16 er der “åbent skib”. Alle er velkomne. 😃

Albatros blev bygget på Hobro Værft i 1942 og har siden da haft et spændende liv bl.a. som dykker- og stenfiskerfartøj hjemmehørende i Juelsminde. ⛵

Oplev det autentiske dykkerudstyr på museet! 🤩🥽

Havnemuseets egen Tage Rasmussen har faktisk arbejdet ombord, og du kan før eller efter besøget på Albatros se Tages dykkerudstyr udstillet på museet. Vi har åbent fra kl. 11 til 17. 🤿

Så kom ned på Lillemolen ved Havnemuseet og oplev den helt unikke stemning ombord på det 80 år gamle skib. 😃

Læs mere om skibet her.

🐟 Husk også vi denne lørdag holder røgefest med musik, friskrøgede makreller og pølser på grillen fra kl. 13 til 17. Se mere her: https://fb.me/e/1tRF18jOR 🎶


Havnemuseet har fået en køletrailer med mulighed for udlejning

Vi har købt en køletrailer, som vi vil bruge til vores arrangementer på Røgepladsen. Så vi bedre kan sørge for kolde øl og sodavand! 😃🍻
Som et ekstra tiltag giver vi mulighed for, at du kan leje køletraileren på de dage, hvor vi ikke selv skal bruge den.

Læs mere her: Lejekontrakt – Køletrailer


Røgefest – lørdag d. 30. juli

Lørdag d. 30. juli lægger vi fra kaj med årets tredje og anden sidste røgefest! 🐟🍻🎶

Vi byder på røgede makreller og spegede sømandsviser præsenteret af vores gæve husorkester Havnesjakket. Der bliver masser af velkendte syng-med sange, og mon ikke vi får et par smagsprøver fra deres nye album? 😃🎸

Det er fra kl. 13 til 17 på Røgepladsen overfor museet. Ses vi? 👍

Se mere om begivenheden på Facebook.


Referat – bestyrelsesmøde – Juelsminde Havnemuseum – 23-05-22

Vi har afholdt bestyrelsesmøde og ekstraordinær generalforsamling den 21. april 2022.
Herunder finder I referat fra bestyrelsesmødet samt referat fra generalforsamlingen og de tilrettede vedtægter.

Referat bestyrelsesmøde, 21. april 2022.

Referat ekstraordinær generalforsamling, 21. april 2022.

Vedtægter, 21. april 2022.


Vi afholdt Højvandsudstilling i påskedagene

Baggrunden for udstillingen var, at få gang i debatten omkring højvandssikring i vores dejlige område og vise borgerne i Juelsminde, hvilke idéer, der findes for nye tiltag samt at få en snak om dem. Samtidig kunne de besøgende opleve gensyn med tidligere tiders oversvømmelser og naturligvis se byens Havnemuseum. Udstillingen fandt sted i Juelsminde Havnemuseums nye flotte lokaler (galleriet ved siden af).

Højvandsudstillingen var et samarbejde mellem:
Juelsminde Digelag, Hedensted Kommune, Juelsminde Lokalarkiv og Juelsminde Havnemuseum.


Generalforsamling

Årets generalforsamling er nu afholdt og vi bringer hermed:
Referat – generalforsamling, Juelsminde Havnemuseum 15.03.2022
Beretning – generalforsamling, Juelsminde Havnemuseum 15.03.2022

Husk at forny dit medlemsskab for den kommende sæson, læs mere her:
Nyhedsbrev 15.03.2022 – Kontingent 2022.