18 jul Havnemuseets 10-års jubilæum
Tusind tak for en helt forrygende jubilæumsfest!
De der var til stede i Juelsminde d. 8. juli 2023 har nok ikke været i tvivl om, der var fest i byen! Juelsminde Havnemuseum fejrede sit 10-års jubilæum med en kæmpe fest for hele byen! De frivillige mødtes tidligt den formiddag, og begyndte som sædvanligt ved sommerens røgefester at stille borde og bænke op. Denne dag vidste de dog godt, at der nok kom nogen flere til fest på Lillemolen end sædvanligt. Der var dog en anelse usikkerhed, om de mange pladser mon ville blive fyldt i løbet af dagen. Allerede da klokken nærmede sig 13 var der mødt glade festklare mennesker op for at høre Havnesjakket give koncert på Røgepladsen, og som dagen skred frem kom der flere og flere til. Da TØRFISK overtog scenen sidst på eftermiddagen var alle pladser fyldte og resten af de fremmødte måtte nyde musikken stående. Det gjorde heldigvis ikke festen ringere, og der skal fra Havnemuseets side lyde en kæmpe stor tak til alle fremmødte gæster, frivillige hjælpere samt sponsorer, der med højt humør tog del i vores jubilæumsfejring og fik det hele til at ske samt køre som smurt i olie!
Se eller gense lidt fra den herlige dag her: