Juelsminde Havnemuseum

Ekstra Røgefest -> Musik og makreller

10. september, 2022, kl. 13:00 - 17:00

 

SE HER! Så er der gode nyheder!

Vi har pga. den store interesse planlagt en ekstra røgefest d. 10. september kl. 13 - 17!

Så kom frisk og oplev den fantastiske stemning på Røgepladsen, når Havnesjakket spiller op, og vi serverer lækre friskrøgede makreller direkte fra ovnen!

Denne dag fejrer vi vores flittige frivillige kustoder, så kom og giv dem en tak med på vejen. Uden dem var der intet Havnemuseum.

- - - - -

Som altid er der mulighed for at købe friskrøgede lune makreller, knasende sprøde grillpølser, øl, vin og vand.

Havnesjakket spiller festlige sømandsviser og byder op til fællessang. Alt imens museets frivillige serverer røgede makreller direkte fra røgeovnen.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og støt op om Havnemuseet.